Tvillingen har - som tegnet antyder - en dobbelthed i sin natur. Han/hun er svær at blive klog på, da tvillingen ofte skifter mellem flere identiteter. Tvillingen er kvik, vittig og udadvendt og med garanti meget charmerende. De vil ofte være centrum for opmærksomhed i enhver sammenhæng. En tvilling læser lynhurtigt, men ofte den sidste side først! Altid utålmodig! Tvillingerne bliver aldrig tilfredse, græsset er altid grønnere på den anden side af bakken, altid videre! De er meget talende, men du bliver aldrig helt deres fortrolige, deres inderste hemmeligheder gemmer de til den anden side af tvillingen. Denne personlighed kan klare næsten alt – så længe det ikke indebærer kedsomhed, som er en pestilens for Tvillinger. Tvillinger lider af periodiske anfald af sortsyn, hvor de ikke har lyst til at snakke med nogen om noget - disse varer lykkeligvis ikke længe og de er hurtigt parat til at kommunikere igen. Du kan sige ting til en Tvilling som de fleste andre ville finde skøre og blive taget alvorlig. Omvendt må du også forvente at høre de særeste tanker og ideer blive helt seriøst udtrykt af din Tvillingeven. Tvillinger kan være irriterende. Tvillingekvinder bliver neurotiske og forfærdeligt ulykkelige, fordi de prøver at tilpasse sig til nogle andres - samfund, familie, ægtemand - forestilling om, hvordan de bør opføre sig og undervurderer deres egen mangesidighed og rastløshed.
Kærlighed:
Indenfor kærlighed søger de en partner, som kan holde trit med dem både rent mentalt og fysisk! De er meget tolerante overfor deres partneres små-fejl, så længe de ikke er intetsigende eller kedelige.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar