Hvor er det skørt at man kan være så ligeglad og alligevel bekymre sig så meget? Måske skulle man til at skabe fred med sig selv. Det er måske egentligt en meget god idé. Prøve noget, der er lidt atypisk... som i at.. hmm.. prøve ikke at drukne sine sorger i at ryge hash, spille ligeglad og have en masse meningsløst sex... fordi det er lige så meningsløst som resten af det hele. 

Jeg føler mig måske lidt af-magtet. Alt hvad der plejer at betyde noget, og gøre mig glad... det betyder ikke rigtigt noget længere. Og dog. Ej at forglemme mine solstråler. Når man engang i mellem faktisk har brug for nogen, finder man virkelig ud af, hvem der er ens sande venner. Det lyder som en rigtig, rigtig dårlig kliché fra en dårlig popsang, men det er rigtigt. Og hvor er jeg heldig. Heldig at være beriget med så mange mennesker, der bekymre sig om mig, og ønsker at jeg får det bedre. Og så fuck resten af dem.. Dem har man ikke brug for. 

. 

. 

. 

. 

Har bare lyst til at sidde sammen med Mai og snakke og ryge cigaretter, drikke is-te og danse med Hester, se hestefilm med Laura, grine med Johannes, bare at have Elias. 

Tihi. 

My life is a mess. Ju-fucking-hu!