Never have I ever

Aldrig har jeg følt mig så elsket og alene, smuk og grim, selvsikker og usikker, syg men rask, på samme tid. Kan virkelig, virkelig ikke selv finde ud af hvad jeg selv føler om hele mit liv. Jeg burde nok græde, for alt går galt på en eller anden måde, men på den anden side, ved jeg heller ikke om jeg har lyst til at græde. Jeg ved faktisk ikke så meget for tiden, udover at jeg søger noget. Jeg søger noget, og jeg er åbenbart ligeglad om jeg sårer nogle i forsøget. Det skræmmer mig lidt..