Tja, jo, ok!

Har siddet og trukket drinks på café Jorden, med nogle virkelig gyldne daaamer... hele aftnen. Føler mig utroligt priviligeret over, hvor mange gode venner jeg har. Det er faktisk helt sindssygt. Jeg er ihvertfald ikke ensom - hvilket er meget rart, da ensom er den værste følelse. 

Hvordan kan det være at kærlighed er så svært? OK, nu brokker jeg mig altså. Hvordan kan det være at det skal være så svært? Hvorfor kan jeg ikke bare finde en ganske normal fyr med styr på sit liv, penge på kortet, intet hashmisbrug og bare en smule voksen? Er det virkelig for meget at bede om? I stedet finder jeg fyre, der slet ikke har styr på noget og da overhovedet ikke hvad de vil! Så kan jeg ikke se alle de gode fyre derude, fordi.... Øv. Jeg syntes bare hele det der kæreste-spil er enormt svært. 

Måske skal jeg også bare lægge mine gamle forhold og flirts på hylden. Der er især et af mine spøgelser der vender tilbage til mit liv, og egentligt som jeg ville have det: Som ven. Alligevel bliver jeg pisse forvirret og der bliver rippet op i nogle gamle følelser, for med ham har jeg aldrig kunnet styre det. Aldrig! Og måske skal jeg også finde ud af, om jeg overhovedet kun vil være venner. Det gik i stykker fordi jeg ikke var hans first choice, men second choice, og jeg er en sød og dejlig pige - og klog nok til at vide, at jeg fortjener at være first choice. Så hvorfor skulle det overhovedet have ændret sig? 

Tror virkelig jeg har brug for at sove igennem igennem. Jeg har haft hovedpine de sidste par dage, og alligevel har jeg syntes det har været den fedeste idé at tage ud og drikke øl. Åh gud - jeg dræber mig selv med alkohol, dræber mig selv. 

Fuck det, jeg er ung og student. #YOLO