mandag den 3. juni 2013

Hvor er du vokset op henne? 
- I Beder, uden for Århus. Ude på landet. Med en mark som nabo. Det flotteste idylliske bindingsværkshus med legehus og gyngestativ i baghaven. Byen Beder er forstad. Definitionen på forstad. Derfor flyttede jeg dagen jeg fyldte atten. 

Hvis du skulle beskrive dig selv for en person som du ikke kender, hvad ville du så sige? 
Det kommer an på om jeg skulle gøre det personligt. Men lad os nu antage det. Så ville jeg nok sige... "Jeg er en sød pige, fjollet, selvironisk, opmærksomhedskrævende, distræt og en lille smule overfladisk." og jeg ville ønske at jeg kunne sige --> "Jeg er en sød pige, der har to sider. To sider som begge to er fantastiske, forfærdelige, komplicerede og dejlige. Kæmp for at lær mig at begynde, jeg er det værd. Ligesom du garanteret er det værd. "

Er du konfirmeret, hvis ja, ville du stadig gøre det idag? 
Ja og ja. Jeg blev konfirmeret dengang fordi det skulle man altså bare hvis man var en Fredsted-pige. Og der var altså ikke nogen i Beder eller Malling der blev nonfirmeret... og hvis de gjorde var det nogle freaks. Jeg ville blive konfirmeret den dag i dag, fordi jeg vælger at være fejringskristen. Kristendommens, nogle af kristendommens budskaber er rigtig vigtige for mig. Religion fascinere mig dybt. 

Har du været forelsket? Hvis ja, hvor mange gange? 
Jeg har været forelsket to gange. Eń gang sådan rigtig pisse-fucking-forelsket. Sådan helt uden nogen grænser forelsket. Elsket en anden person så meget, at jeg ikke selv kunne rumme det. Det var med min kommer-aldrig-rigtig-over-ex-kæreste, hvor vi havde en "slags" romance på fire år. Det er meget svært at forklare. Jeg har ihvertfald aldrig været så ked af det, og glad, og forvirret som med ham. Så var der en fyr jeg gik på efterskole med - tror mere bare jeg var betaget og fascineret af ham, som så senere udviklede sig til en stormfuld forelskelse, egentligt først efter at jeg havde mistet ham. På en måde, ihvertfald. Det var ihvertfald et rigtig hårdt år - nu virker det bare lidt latterligt.. men sådan er det vel altid. Tiden læger næsten alle sår. 

Hvad hader du mest ved dig selv? 
Min usikkerhed, tror jeg. Det er noget der skinner rigtig meget igennem min personlighed og hindre mig i rigtig mange ting jeg gerne vil.  

Hvis du selv kunne vælge, hvad ville du så? 
Det er et tricky spørgsmål. Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg bare gerne være glad. Alt jeg nogensinde har villet er bare at være glad. Hvis det er karriere, har jeg det nok på samme måde. Bare været glad. Måske gad jeg godt være skuespiller - eller ikke måske, det gad jeg virkelig godt. Udnytte at jeg er den kæmpe sceneluder, som jeg er. Jeg gad også godt at være journalist eller forfatter. 

Hvad for en fyr leder du efter! 
Som noget gentagende ønsker jeg mig noget, som gør mig glad. Så en fyr der gør mig glad. Og så leder jeg efter en fyr der kan få mig til at grine. Det er det vigtigste overhovedet for mig. Kan man få mig til at grine. Og en der læser bøger. En der kan se det smukke i bøger. Jeg har ikke sådan en drømmefyr i mit hovede. En dag møder jeg ham og så kan jeg fortælle om ham. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar