Jeg har tænkt ret meget de sidste par dage. Når du er syg og har en fuldstændig bedøvet krop, får du tid til at tænke. Tvunget til at tænke. Tænke tanker du i dit eget sind har gjort forbudte i din travle hverdag. Ihvertfald ting jeg har gjort forbudt oppe i mit hoved. Som fx. hvorfor har jeg så fandens svært ved at gøre det rigtige, når jeg virkelig godt ved hvad der er rigtigt og forkert? HVORFOR bliver jeg fristet til ikke at følge min fornemmelse, men lader andre påvirke mig? Hvorfor er jeg så pisse bange for at blive afvist, at jeg skubber alt væk? Hvorfor er jeg egentligt så pisse bange for at vise folk hvem jeg virkelig er? Tja... det er sådan nogle spørgsmål jeg bliver ved og ved med at tænke over, men aldrig rigtig for løst. Jeg ved ikke hvorfor. Måske er jeg doven?

Ser Misfits i øjebliket. Jeg er blevet forelsket igen. Igen. Igen. I Nathan Young... eller i Robert Sheehan.  I love you, Rob. Han er så fantastisk dygtig, sjov, dejlig og pisse lækker. Så spiller han også med i min yndlingsbog roman der bliver filmatiseret: The Mortal Instruments - City of Boners