selvironi får comeback

When I'm gone, when I'm gone
You're gonna miss me when I'm gone
You're gonna miss me by my hair
You're gonna miss me everywhere
And I know you're gonna miss me when I'm gone

Jeg sad på en bar for nogle uger siden og diskuterede kærester med veninder. Vi sad og snakkede om en fyr jeg datede på efterskolen, hvor vi snakkede om hvor meget han var "out of my league." Han var så flot, høj, hjernedød lækker, populær og meget mere. Og jeg bare var... normal. Det samme gjorde vi om de andres kærester. Det ender så med at vi drikker os vildt stive, og jeg snakker vildt meget med min gamle ven, og egentligt bliver sådan lidt.... heeeeeey! Da jeg fortalte det til mine veninder var de sådan vildt.... "Ej, Mette, you are out of his league" og "Du kan få så meget bedre." Kan ikke lade være med at tænke at vi lever i en virkelig overfladisk verden. Jeg ved jeg sikkert selv ville have sagt det samme, men det beviser bare min pointe. Men burde lære folk at kende, inden man bedømmer om de er grimme eller pæne eller "out of league."

Har skullet skrive dansk-rapport hele dagen idag. Det eneste jeg har skrevet er "Tænd op for grillen, for der er metaforfest" .
- Gud, jeg burde lægge min livsstil om. Burde være typen der stod op kl. 6.30 og løb en morgentur imens jeg hørte Shikira og gjorde nyttige ting hele dagen, indtil jeg lagde mig i seng kl. 21.30.

Tjaaa

I øjeblikket, og for tiden finder man mig i min seng, med mine prikkede natbukser og min kæmpestore, enormt grimme badekåbe med striber fra H&M. Jeg har virkelig ikke lyst til at tage make up på, ikke lyst til at købe tøj - men bare har lyst til at hygge mig. Se tv-serier, drikke kaffe, ryge cigaretter, skrive digte og læse bøger. OG det er vel også fint. Man behøver jo ikke være så skide social hele tiden. Og det gider jeg ikke lige for tiden. 
Derudover er jeg også helt vildt organiseret(gælder ikke når jeg er stiv) for tiden, i stedet for altid at være så skide spontan... Så slipper jeg også for at fortryde! Og det er også noget jeg er pisse træt af. Jeg er træt af at fortryde ting. Så derfor lever jeg lidt safe for tiden. Det ændre sig jo også nok, fordi jeg er sikkert bliver træt af det, som jeg bliver træt af alt andet. Efter 2 måneders tid i en monoton hverdag, er jeg ved at gå amok, og min spontanitet eksploderer og jeg ender et helt andet sted. Men det er jo sådan jeg er. Det er derfor at jeg jeg ofte føler mig en smule rodløs. 

Jeg blev opmærksomhed på en chat-debat igår. "Hvor mange har du knaldet?" Hvor var det grænseoverskridende at læse. Især fordi de fleste havde været sammen med 1-2 eller ingen, og dømte dem der havde været sammen med 10+ rigtig meget. Jeg kunne nu ikke nære mig og skrev mit eget svar. Selvfølgelig med Alias. Det er sgu da for privat. Man bliver hurtigt bare stemplet som Jomfru-tøsen eller super-slut. Øv. Hvorfor er man sådan... 

Nu glæder jeg mig bare til det bliver sommer. Jeg glæder mig til at slappe af. Jeg er træt. Jeg er træt hele tiden. Jeg er træt af skolen, jeg er træt af hverdagen, jeg er træt af drama, jeg er træt og jeg har brug for noget nyt. Men inden har jeg brug for sol, sommer og Spanien. Jeg overvejer bare at bestille den aller første afbudsrejse jeg kan finde.

Desuden er mine læber tørre og jeg hader sne. 

I knew you were trouble.
I knew
I knew.
I'll trouble you back.

Jeg kan godt lide at ryge, lege med røgen i munden,
inden jeg inhalere og puster røgen direkte i hovedet på dig.
Jeg bruger altid sort neglelak, hver eneste dag, 
aldrig rød, aldrig blå, altid sort. 
Det morer mig at spille spil, forskellige roller, 
en ny hver dag, ja, imorgen er jeg blond igen. 
Jeg elsker det nok mest fordi... men jeg ikke kan sige hvorfor, 
hvorfor jeg virkelig kan lide det. 
Måske er det fordi at jeg er træt af dig. 
Nu spiller jeg igen. 
Men du har gennemskuet mig, har du ikke? 
Du ved godt at jeg kun gør det
fordi.du.foragter.det
og jeg er så bange for at miste det
fordi jeg er bange for at du en dag bliver træt af mig
og jeg har brug for lakken, spillet og røgen for at holde fast på dig.

øv.Øv. øV. ØV

Jeg kan ikke rigtig overskue noget lige for tiden. Jeg har den sygeste trang til slik, jeg opgiver alt for nemt og jeg er vildt ked af det hele tiden. øv. ØV. øv. ØV. øv. ØV.
Alle mine venner er mærkelige. Jeg vil vildt gerne score en, hvor det ikke ser særlig lyst ud (jeg skal lære at flirte).. jeg er træt og har intet overskud. Kan ikke overskue at overholde mine aftaler og har kun lyst til at se film. Rigtig dårlige film.
MEN.. Laura er flyttet ind. det er sørme læks.

Det er mærkeligt når man ikke savner længere. Det er mærkeligt når et menneske plejede at fylde alt. Alt hvad man tænkte på, alt hvad man ønskede og alt hvad man savnede... bare ikke betyder så meget længere.
- Det er et godt tegn. Det er bare underligt...

Nu er jeg ærlig.

JEG ELSKER TV-SERIER! Said it.. Jeg elsker gode tv-serier og også virkelig dårlige tv-serier.. Og jeg hader når de aflyser de tv-serier man følger med i. 

Jeg elsker: The Vampire Diaries, The Nine Lives Of Chloe King, Pretty Little Liars, Friends, How I Meet Your Mother, Bones, Charmed, The Lying Game, Teen Wolf, Heroes, Ghost Whisperer, Skins (UK), Desperate Housewifes, Glee, Gossip Girl, Life unexpected, The Secret Circle, Misfits, One Tree Hill, New Girl, Roswell, Twin Peaks, 10 Things I Hate About You, Beverly Hills 90210, The O.C - Orange County, Zoey 101, og maaaange flere. 

6 grunde

1. Så jeg ikke skulle leve med skylden og den dårlige samvittighed jeg har hver evig eneste dag
2. Så jeg ikke skulle leve med et stort fedt klistermærke i panden der stod "syg" på
3. Så jeg ikke længere skulle være bange...
4. Så jeg ikke længere behøvede at lyve
5. Så jeg ikke længere behøvede at være noget jeg ikke er
6. Så jeg ikke længere skulle kæmpe

Jeg har tænkt ret meget de sidste par dage. Når du er syg og har en fuldstændig bedøvet krop, får du tid til at tænke. Tvunget til at tænke. Tænke tanker du i dit eget sind har gjort forbudte i din travle hverdag. Ihvertfald ting jeg har gjort forbudt oppe i mit hoved. Som fx. hvorfor har jeg så fandens svært ved at gøre det rigtige, når jeg virkelig godt ved hvad der er rigtigt og forkert? HVORFOR bliver jeg fristet til ikke at følge min fornemmelse, men lader andre påvirke mig? Hvorfor er jeg så pisse bange for at blive afvist, at jeg skubber alt væk? Hvorfor er jeg egentligt så pisse bange for at vise folk hvem jeg virkelig er? Tja... det er sådan nogle spørgsmål jeg bliver ved og ved med at tænke over, men aldrig rigtig for løst. Jeg ved ikke hvorfor. Måske er jeg doven?

Ser Misfits i øjebliket. Jeg er blevet forelsket igen. Igen. Igen. I Nathan Young... eller i Robert Sheehan.  I love you, Rob. Han er så fantastisk dygtig, sjov, dejlig og pisse lækker. Så spiller han også med i min yndlingsbog roman der bliver filmatiseret: The Mortal Instruments - City of Boners

På alle dage i verden, hvorfor skal jeg så altid være syg nytårsaften. Men sådan er det jo. Vågnede op den 31 december, med en mistanke om ophostede organer. Det eneste jeg kunne sige var "fuck" og så var det bare ellers hjem og ligge i mors orange sofa. Hold kæft, øv bøv, hvor jeg hader den obligatoriske "vinter-influenza" Det er bare rigtig trælst. Især når man meget hellere ville ligge i ske med Sharon, spise popcorn og se misfits!