Jeg har savnet vildt mange ting den seneste tid. Ting som jeg faktisk aldrig troede jeg ville savne. Det er underligt og trælst og godt. Og det lyder vildt forvirrende. 

****

Ellers så har jeg det meget standard. Har fået ryddet lidt op i mine ting og mit liv. Fundet ud af hvad og hvem jeg vil fokusere på, og hvem jeg ikke vil. Jeg har valgt at tage det til mig i livet der bringer mig det tætteste på lykke man kan komme, og "smide" de/det andre ud.... eller ihvertfald lægge det på en hylde hvor det kan ligge at støve, indtil jeg er klar til at finde det frem igen. Og hvis jeg finder det frem igen engang, og tænker "fuck hvor er jeg glad for at det har ligget der og ikke har været en del af mig" så er det jo bare fedt at jeg har taget det valg jeg har, og hvis jeg tænker "Det savner jeg sgu, hvorfor har det ligget deroppe i så mange år" så må jeg jo bare gøre noget ved det. For ikke at lyde for metaforisk og filosoferende vil jeg lige sige at jeg havde en KONGE fredag. Jeg var skide fuld, snakkede lort og kom hjem kl. 7! Yes fucking sir!