bare tanker...

Idag har jeg bare haft en masse tanker. Tanker og tanker og tanker..... så deeet!

Tankestrøm 1. 

Jeg ved ikke lige hvad jeg skal skrive. Det er vel ikke spild af tid at skrive om alkohol, selvom det er en kliche man har hørt 1000 gange før. Måske om mødre der er småhysteriske over deres teenagere der drikker sig pisse fuld, men sådan er mødre jo. Jeg er lidt træt af at høre om de unge og deres sindssyge drikkevaner, men i dag vil jeg bare give dem ret, fordi jeg er lidt træt. Jeg syntes jo egentlig selv ikke at det er så skide forkert, jeg drak mig selv pisse fuld som fjortenårig.  Nu er jeg selv en af de unge der drikker hver torsdag, selvom jeg skal i skole næste dag. Jeg er typen der kan drikke en flaske Gin uden at ligge at knække mig i 40 timer, er det et dårligt tegn? Det ved jeg ikke, måske. Ja, det er det nok. Faktisk syntes jeg ikke at børn på fjorten skulle drikke nu når jeg tænker over det. Alkohol fører også tit til cigaretter, og det er sgu dumt. Bliver sgu vold irriteret der jeg ser en lille pige i lidt for høje sko, med en flaske slavevodka og en cigaret i hånden. Jeg bliver sgu sur, og har lyst til at råbe at hun skal løbe hjem og stille skoene inde hos sin storesøster. Men det gør jeg jo ikke. For sådan noget blander jeg mig altså ikke i. (ALKOHOL)

Tankestrøm 2. 

Det er vel en smule dobbeltmoralsk at skrive en negativ artikel om unges alkohol forbrug, når jeg selv sidder en torsdag på Escobar i nostalgiens tegn, og drømmer mig tilbage. Tilbage til dengang jeg stadig gik på Gøglerskolen, og havde tid til at drikke øl hver dag. Det kan jeg ikke mere, da jeg nu går på gymnasiet, og det er på tide jeg begynder at tage tingene seriøst. Alligevel må jeg dog indrømme at jeg sagtens ville kunne udskyde en aflevering for en tur i byen med pigerne. En tur i byen med en masse Gin og Tonics og røde øjne fra et tykt slør af cigaretrøg. (Alkohol)

Tankestrøm 3. 

Er det den monotone rutine i vores hverdagsliv der gør os stressede? Er det mangel på respekten i vores omgangskreds, der præger vores humør og gør at vi lige så stille knækker sammen? Måske er det endda den ”banale” ting som kærlighed der gør vores liv ulideligt og tungsindigt at leve? Og vi spørger os selv, er det enligt en mulig at opnå lykke? Er lykke i virkeligheden det vi skal hige efter? Og har alle andre det, men ikke os selv?
En ting som undertrykkelse og en fejlfortolkning af os selv som individer, især af vores kære, kan være med til at gøre os mindre lykkelige. Og er det egentlig meningen? Er det meningen at dem der realt set skulle holde af os og støtte os,  være dem der såre os allermest med deres hårde ord og fortolkninger som vi på ingen måde kan bruge til noget brugbart? Der er ingen der ved hvorfor de gør det mod os, men vi gør det også selv. Så snart vi får chancen for at nedgøre nogen springer vi ikke lige så hurtigt på den vogn, og nedgøre de mennesker vi kan, så vi selv kan få lov til at føle os intelligente? Alt i alt håber vi vel alle sammen at vi kan leve det gode liv. At vi kan undgå hverdagsstressen, undertrykkelse, ulykke, de personer vi igennem tiden har fået et ambivalent forhold til, den store kærlighed der er alt hvad de amerikanske tv-serier har lært os og få lov til at leve det perfekte liv og være lykkelig. (LYKKE)