Jeg har intet overskud. Ikke noget overhovedet. Det er lige før jeg ikke orkede at børste tænder, og tro mig. Jeg børster altid tænder. Men åh. Der er så mange ting jeg gerne vil nå, men jeg har slet ikke tid til det. Og nu er jeg bare kommet til et punkt hvor jeg har brug for at slappe af. Slappe af og være mig selv. Jeg har overskud til nada og jeg skal alting. fuck. Det gør mig i dårligt humør.

Jeg har virkelig lyst til at bytte liv med en anden for tiden. Der er ikke noget der fungere for mig. Bliver nød til at aflyse aftaler, og gør det selvfølgelig på en virkelig nedern måde - fordi jeg glemmer at aflyse og kommer til at love guld og grønne skove næste gang vi ses... derudover skal min omgangskreds sige 1 forkert(eller sjov, som jeg opfatter helt forkert) ting og jeg går agurk og mit kærlighedsliv er ikke eksisterende. Jeg har bare brug for overskud, søvn, en rejse til et meget varmt land, forandring, bjergvandring, eventyr generelt, bland selv slik... 

og nå ja. Friheden til at sove længe i morgen tidligt.