Ja... så tænker jeg over hvorfor jeg overhovedet gider at bekymre mig. Bekymring er til for folk der har fortjent det, og værdsætter bekymringen. Så tit spørger jeg mig selv. Hvilket mange andre nok også gør. WHY DO I EVEN BOTHER?
det er et godt spørgsmål, og der ligger sikkert en dybere psykologisk forklaring bag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar