Puha, jeg er vist mere forvirret, end godt er! 

Men tingene vender nu. Det kan jeg mærke. Det skal de. 

Jeg lever stadig..

Ja, jeg er stadig i live. Jeg tror ikke det der med at "koble" af fra hverdagen i mere end et par timer, er særlig meget mig. Det er rart ikke at være på, og skulle forholde sig til noget. Men det er også rart, at faktisk forholde sig til ting og situationer. Jeg ved ikke hvordan jeg har det. Udover nogle hardcore-fysisk hårde dage efter min operation, er jeg ved at komme ovenpå igen. Eller. Sådan da. Jeg prøver lidt at strukturere min hverdag. Lave en plan.
Lever lidt i min egen verden. Prøver at løbe og alligevel leve i mit psykiske kaos, sammentidlig med at jeg prøver at forsvinde i min fysiske sygdom.
Kan ikke løbe fra mine følelser. Kan ikke løbe fra min falske ensomhed. Kan ikke løbe fra de løgne folk fortæller mig, og kan ikke løbe fra mig selv. Bom bom.

Sol, måne og stjerne!

Jeg har nørdtet stjernetegn i dag, og laver derfor en lille beskrivelse af mig selv, som nogle andre har lavet, til mit stjernetegn. Nogle sætninger, jeg selv syntes passer godt på mig selv! Jeg er tvilling.

Tvillingen har - som tegnet antyder - en dobbelthed i sin natur.  Han/hun er svær at blive klog på, da tvillingen ofte skifter mellem flere identiteter.  Tvillingen er kvik, vittig og udadvendt og med garanti meget charmerende. De vil ofte være centrum for opmærksomhed i enhver sammenhæng. En tvilling læser lynhurtigt, men ofte den sidste side først! Altid utålmodig! Tvillingerne bliver aldrig tilfredse, græsset er altid grønnere på den anden side af bakken, altid videre! De er meget talende, men du bliver aldrig helt deres fortrolige, deres inderste hemmeligheder gemmer de til den anden side af tvillingen. Denne personlighed kan klare næsten alt – så længe det ikke indebærer kedsomhed, som er en pestilens for Tvillinger. Tvillinger lider af periodiske anfald af sortsyn, hvor de ikke har lyst til at snakke med nogen om noget - disse varer lykkeligvis ikke længe og de er hurtigt parat til at kommunikere igen. Du kan sige ting til en Tvilling som de fleste andre ville finde skøre og blive taget alvorlig. Omvendt må du også forvente at høre de særeste tanker og ideer blive helt seriøst udtrykt af din Tvillingeven. Tvillinger kan være irriterende. Tvillingekvinder bliver neurotiske og forfærdeligt ulykkelige, fordi de prøver at tilpasse sig til nogle andres - samfund, familie, ægtemand - forestilling om, hvordan de bør opføre sig og undervurderer deres egen mangesidighed og rastløshed. 

Kærlighed: 

Indenfor kærlighed søger de en partner, som kan holde trit med dem både rent mentalt og fysisk!  De er meget tolerante overfor deres partneres små-fejl, så længe de ikke er intetsigende eller kedelige.

<3

$ Noglegange tror jeg bare man skal huske på, hvad man i virkeligheden føler. 

Ikke hvad man har bildt sig selv ind at man føler. For det tror jeg tit forvirre folk. 

$ Jeg tror folk har for meget hang, til at bruge andre mennesker som en undskyldning for,

hvad de i virkeligheden ikke selv kan finde ud af. 

$ Jeg tror folk har brug for at finde ud af hvad de selv, som individ, vil med deres liv,

og ikke lade det afhænge af andre. 

jeg har så mange teorier om hvorfor folk har det dårligt... nok fordi jeg i virkeligheden selv er lidt træt af det hele! Jeg har lyst til at rejse væk. Væk fra spørgsmålene, væk fra de nysgerrige blikke. Væk fra mig selv, i virkeligheden måske. 

20 år og snot forvirret! Tegner skide godt for fremtiden! Bom! 

Har en lidt apatisk melankolsk følelse i kroppen. Jeg er i bund og grund ked af det hele, men alligevel begynder en bange anelse, at tvivle på, om jeg overhovedet bekymre mig. Om jeg ikke bare stille og stille bliver mere ligeglad.
Det er måske helt vildt dumt, at tvivle på min empati. Den har jo altid været der, og forsvinder jo den ikke. Og for mine hjertenære, gør den da heller ikke. Men ting og mennesker, der plejede at betyde noget, jeg plejede at bekymre mig for, virker bare så ligegyldigt nu. Er blevet stillet overfor en udfordring, ingen tyveårig burde at blive stillet overfor. Dog er det alligevel sket, og sådan jeg regnede med, at mit liv, ville være... tja.. Sådan er det overhovedet ikke! Alt ser ud, som jeg aldrig havde troet det ville se ud. Det er helt underligt at tænke på det. Nu. Hvordan det hele kunne have været. Jeg kan ikke lide at tænke på det. Det minder mig om en kirkegård, der er fuld af begravede håb.
Jeg vil ikke lyde for nedern, men lige nu, er alting bare lidt sortere, end det plejer at være. Jeg prøver at stå op hver morgen, men når der ikke er noget at stå op til, eller en fremtid i sigte, er det lidt svært. Kærligheden vil mig slet ikke, og jeg vil åbenbart heller ikke den. Jeg vil have det jeg absolut ikke kan have ikke kan presse noget der minder om kærlighed ud af, og alt andet, der viser oprigtig interesse, kunne jeg ikke være med ligeglad med. Sådan er det jo.
Jeg er sikker på, det hele nok skal gå. Det er bare svært. Hårdt. Ikke ligefrem den "sødesjove Mette" at jeg viser frem for tiden. Og dog, kommer hun frem engang i mellem.

Jeg tabte. 

Men jeg prøvede. 

Fuck ja!